Fosfatfremstillingsmetoder er primært opdelt i tre procesruter: termisk, våd og elektrokemisk.
Den termiske proces, som involverer opvarmning af fosforsyre og saltsyre, er energikrævende- (14.000-15.000 kWh pr. ton) og bruges primært til produktion af gult fosfor. I øjeblikket er det kun få virksomheder i Europa og USA, der opretholder denne produktionslinje.
Den våde proces, domineret af svovlsyremetoden (der tegner sig for 80% af produktionskapaciteten), involverer sur hydrolyse af fosfatsten og defluorering, hvilket giver fordelen ved kontinuerlig produktion. Opnåelse af en defluoreringshastighed på over 95 % afhænger af styring af stegetemperaturen (800-950 grader) og fosforsyreforholdet. Nøgleteknologien til at opnå en fosforgenvindingsgrad på over 85 % blev udviklet af Sichuan Longmang Group. 10.000-ton pilotanlæg er blevet bygget i Shanghai og Lanzhou, men storstilet anvendelse er blevet forsinket på grund af den begrænsede efterspørgsel efter højkvalitets fosfatsten.
Den elektrokemiske proces, som involverer elektrolyse af phosphorsyre og saltsyre, er i øjeblikket begrænset til industrielle anvendelser. Kina har gjort gennembrud inden for teknologien til fremstilling af mikropartikelprodukter og øget produktionskapaciteten i en enkelt-linje fra 2.000 tons/år til 500.000 tons, hvilket har erstattet importerede produkter.
